Det har været et spændende år, her det sidste år. Og spændingen er steget til nye højder her for få dage siden. Men det kommer jeg tilbage til.

Først et par ord om forskellige aktiviteter i årets løb:

I november sidste år var der valg til kommuner og regioner. Vi gjorde meget for at informere om vores hospicetanker såvel til befolkning som politikere op til valget og også bagefter. Vi lavede debatindlæg og læserbreve, var i P 4 flere gange, etablerede kontakt til mange af de politikere, som stillede op til regionsrådet, og efter valget fik alle de nyvalgte regionspolitikere information om vores hospicebestræbelser og vores argumentation for et hospice.

Vi besøgte efter valget borgmesterkontorerne i Horsens, Odder, Silkeborg og Skanderborg med det formål at opdatere de nye borgmestre.

Der bliver i vores område henvist for få til hospice, og det betyder, at for få bliver indlagt. Folk her er jo ikke mindre syge end andre steder, men formentlig er det sådan, at lægerne heromkring er mindre tilbøjelige til at henvise, fordi det nærmeste hospice ikke har plads, og der er for langt til et hospice med plads. Og hvis det er mest sandsynligt, at man får et afslag, vil lægen ofte ikke foreslå hospice som en mulighed. Vi sendte informationsmateriale ud til alle ca. 500 praktiserende læger i Århus og i vores område dvs.Hedensted, Horsens, Ikast-Brande, Silkeborg, Odder, Skanderborg og Favrskov kommuner. Vi bad lægerne henvise de svært syge patienter alligevel for på den måde at vise, at der er et udækket behov for hospicepladser.

Vi har haft et godt møde med ældreudvalg, seniorråd og hjemmepleje her i Skanderborg i februar måned.

I marts oplevede vi Pia Rosenbaum med ”Oscar og den lyserøde dame”. Det var en hjertegribende forestilling, hvor vi var sammen med den kræftsyge Oscar i nogle af hans sidste dage. Succeskriteriet på en alm. sygehusafdeling er at folk bliver raske. Mennesker, der dør, er en tabersag, som man helst vender ryggen til. Og Oscar skulle dø. Den forestilling gjorde indtryk.

I maj gik ”Fodslaw” igen i år for hospice. 81 fodgængere kom forbi hospicegrunden og gav alle hver 20 kr. til støtteforeningen. En flot gestus.

Midt i august var vi atter på gaden for at informere og for at opfordre til medlemssskab. Totaltallet af medlemmer røg endnu ca. 200 op.

Vi har brugt ret megen energi på en ny styring af vores medlemskartotek. For at sige det ligeud, har det været bøvlet og givet anledning til en del problemer i vores kontakt til medlemmerne. Vi har måttet indse, at nogle medlemmer ikke har fået de medlemsbreve, som de skulle have. Det er ærgerligt. Nu kører det nye system, så vi kan love, at informationer kommer ud til medlemmerne..

For at spare porto, sendte vi sidste år indbydelsen til generalforsamling pr. mail til alle dem, som har mailadresse. Mailen indeholdt også en opfordring til at forny medlemssskabet, men kun ca. 25% reagerede. Det kostede en masse breve for at gøre opmærksom på den manglende indbetaling. Belært af den erfaring har vi i år sendt brev til alle medlemmer. Vi er i dag ca. 1800 medlemmer, så det var mange breve, men det var ikke til at komme udenom.

Vi er kede af, at der har været disse problemer og hvis nogen af medlemmerne har været irriterede, så er det til at forstå. Det beklager vi.Vi prøver at gøre det så godt som muligt og også så billigt som muligt.

Nu til noget anderledes spændende.

Vi har allerede for lang tid siden anmodet om at få foretræde for Regionen. Her først i juni inviterede hospitalsudvalget i Regionen så til møde med de i alt 4 hospiceinitiativer, som har været på banen. Kun Støtteforeningen for Hospice Midt i Kjellerup og vi ønskede at komme. Vi forelagde hver for sig vores ideer og vores argumenter.

Regionsfolkene besluttede, at de ville pege på den af de to foreninger, som i Regionens øjne havde det bedste projekt.

Men sådan gik det ikke. Regionen skriver her efter sommerferien ordret: Men da der på sigt kun kan forventes eventuelt at være basis for yderligere eet hospice i Regionen, vil Regionsrådet anbefale, at de to støtteforeninger overvejer at samarbejde om eet fælles hospiceprojekt i den sydøstlige del af Regionen.Vi har været til møde med dem fra Kjellerup, men de vil have et hospice i Kjellerup og kun der. Der har været gjort forsøg på at lave en fælles skrivelse til Regionen, men uden held.

Regionen har derefter parkeret sagen ved at anbefale, at de to støtteforeninger igen forsøger at nå hinanden. Regionen lægger op til, at næste hospice skal være i Regionens sydøstlige del, og det vil Kjellerupfolkene ikke. Så der står det i øjeblikket.

Det skal siges, at flere af partierne i Regionsrådet går ind for, at det er nu, at vi skal have det hospice. Socialdemokaterne og SF vil gerne have et hospice, men statens skal betale!

Folketinget vil her i efteråret vedtage en kræftplan 3. En international undersøgelse viste fornylig, at vi, i forhold til lande vi skulle kunne sammenligne os med, ligger på en sammenlagt 22.plads ud af 40 lande. Med hensyn til hospicepladser er vi helt nede på en 31. plads.

Der er grund til at tro, at Kræftplan 3 vil kræve bedre palliationsmuligheder, således også kræve, at regionerne skal have flere hospicepladser end i dag.

Det er svært at se ud i fremtiden og turde have en mening om, hvornår vi får det hospice. Måske meget snart, måske kan der gå et godt stykke tid.

På den anden side tror vi så meget på, at det vil lykkes, at vi nu henvender os til forskellige fonde, foreninger, virksomheder og enkeltpersoner og anmoder om tilsagn om penge. Det er klart, at står vi med en stor pose penge, vil det påvirke politikerne og styrke vores muligheder for at komme i gang.

I øvrigt vil gaver til støtteforeningen nu fra nytår være fradragsberettigede. Det kræver en vedtægtsændring om lidt, men det er svært at forestille sig, at nogen kan have noget mod det.

Om lidt er der valg til bestyrelsen. Alle i bestyrelsen ønsker at fortsætte, og det er helt klart hvorfor.

Måske er det hospice, vi snakker så meget om, lige rundt om hjørnet, og det vil vi alle gerne være med til at se blive til virkelighed.

Det er en knippelgod bestyrelse. Det vil være en meget god ide at lade den fortsætte med uændret bemanding.

Jeg vil sige tak til bestyrelsen + de to suppleanter for godt samarbejde. Vi har i det forløbne år haft ikke mindre end 7 møder. Stor tak til aktivitetsudvalget for kæmpe engagement og arbejdslyst, og jeg vil sige tak til de mange medlemmer i foreningen. Tak for stor opbakning og for mange opildnende bemærkninger.

Tak for at I har hørt på mig.

Troels Dolmer 4.10.2010