Formandsberetning 2013/2014

Vi har nu vores 2. ordinære generalforsamling i 2014. Det kræver en forklaring. Foreningens årlige generalforsamling skal efter foreningens vedtægter afholdes i oktober måned. Den voldsomme storm Allan tvang os til at aflyse selvsamme aften d. 28.oktober, og vi fik først generalforsamlingen gennemført d. 30.januar, dvs for kun lige godt 8 måneder siden. Vi udsender opfordring til fornyelse af medlemskabet i forb. med generalforsamlingen. Der har været nogle få, som har undret sig og syntes, at de lige havde betalt medlemsbidrag, og så nu igen. Men det er forklaringen.

Foreningen går en spændende fremtid i møde. Vi tror på, at der kommer et hospice, men måske af en anden slags end dem, vi kender i dag. Det bliver spændende, om vi kan råbe politikerne op og få dem med på at tænke nyt, og hvilken slags hospice skal det være?

Der er brug for flere hospicepladser, både til kræftsyge, som der ikke engang er pladser nok til i dag, men også til andre døende mennesker f.eks. patienter med elendige lunger eller hjerte, og børn også. I dag er omkr. 97 % af de patienter, som kommer på hospice, døende kræftpatienter. Af dem, der her i Region Midtjylland bliver henvist til hospice – og tænk på det er mennesker, som lægerne har skønnet, kun har få dage måske et par uger tilbage af deres liv – af dem modtages ikke engang hver anden. Det er ikke i orden, at så syge mennesker ikke kan komme på hospice, når de skal have den hjælp, som hospice kan give. Nogle dør, før de kan modtages, nogle må ind på et fjernere hospice, nogle bliver henvist for sent. Så bare for at dække behovet for kræftpatienter er der et helt utilstrækkeligt antal hospicepladser. Og selvfølgelig har andre døende mennesker, f.eks. dem med elendigt hjerte eller opslidte lunger lige så meget ret til den bedste palliative behandling, og det vil for ganske mange sige hospicebehandling.

Der er brug for flere i citationstegn almindelige hospicepladser, sådan som de fungerer i dag, til de kræftpatienter, som ikke får plads i dag.

Der er brug for hospicepladser til alvorligt syge med svær lunge- og hjertesygdomme, til mennesker med neurologiske sygdomme f.eks. ALS

Der er brug for hospicepladser til børn og deres familie ganske som man har det i udlandet og for Englands vedkommende i årevis. Om året dør her i landet ca. 400 børn under 18 år, hvoraf ca. 150 har sygdomme, som kan kræve palliativ behandling. Der kommer sandsynligvis et børnehospice engang i 2015 på Sct. Lukasstiftelsen i København. Der bør imidlertid som minimum være 2 børnehospicer i Danmark. For børnefamilier er afstanden til hospice voldsomt betydningsfuld. 2 hospicer i Danmark – det ene i København – det andet et sted centralt i Vestdanmark – Skanderborg??

Der er brug for daghospice. Ofte er situationen i dag, at pludselig skal den syge afsted til hospice. Ofte træffes beslutningen for sent, så patienten ikke når at komme på hospice. Daghospice er en ambulant funktion. Meget tidligere i forløbet, hvor det er blevet klart, at sygdommen er dødelig, kan patienten komme ambulant på daghospice og få optimeret behandlingen. Og behandlingen er ikke kun smertebehandling. Der er også hjælp til at klare andre fysiske problemer og bestemt også til at få hjælp af åndelig og psykisk art. Der kan blive tale om gentagne besøg på daghospice. Resultatet kan ofte blive, at patienten kan være i så god behandling, at indlæggelse på hospice eller sygehus kan undgås i sidste ende, og patienten kan få lov at dø hjemme. Sådan som langt over halvdelen af os ønsker det. Et daghospice fungerer bedst sammen med et egentlig hel døgns hospice.

Tiden siden sidste generalforsamling i vinter har vi i bestyrelsen brugt til at overveje, hvilken af disse veje vi skal gå. Vi har researchet lidt og haft ører og øjne åbne. Vi vil meget snart vælge den hospicetype, som vi tror mest på kan blive en realitet.

Vi har ikke været meget udadvendt og kun deltaget i ganske få møder i det forløbne år. Vi har heller ikke ført os frem i medierne. Op til denne generalforsamling har vi dog udsendt en pressemeddelelse, hvor vi har fortalt, at vi ville tænke nyt. I alt fald P4 har set, at der var her noget spændende undervejs og har bragt et mindre indslag.

For to år siden besluttede Regionsrådet, at det næste hospice skulle placeres i Brædstrup. Man er der godt i gang med byggeriet og regner med at kunne modtage den første patient omkr. 1.april 2015, altså om en halvt år.

Med den beslutning var det spændende, hvordan det ville gå med vores forenings medlemstal. Der kom dengang 30-40 henvendelser med udmelding af den ene og anden årsag, enkelte sagde klart, at nu ville de støtte hospice i Brædstrup. Men hen ad vejen er der også en del, som har reageret ved ikke at forny medlemskabet. For præcist 2 år siden havde foreningen 1568 betalende medlemmer. For få dage siden var tallet 939.

Det kan ikke undre, at der har været tilbagegang. Men der er altså stadig næsten 1000, der tror på sagen. Bestyrelsen har været meget taknemlig for, at så mange støtter op om dens arbejde. Det giver lyst til at arbejde videre. Vi tror på, at det vil lykkes, og vi tror på, at Tove Videbæk, der som formand for Hospice Forum Danmark holdt foredrag i dette rum ved vores generalforsamling i vinter, at hun har ret, når hun siger, at der er brug for dobbelt så mange hospicepladser, og at der meget snart vil komme en bølge af nye hospicer.

Behovet for flere hospicepladser er der, der er en stor og flot opbakning til foreningens arbejde, vi har en gratis grund, placeringen i Skanderborgområdet er netop der, hvor hospicepladserne mangler, og så har foreningen en god økonomi med efterhånden ret store opsparede midler.

Det er bare med at komme i gang!

Der vil med to generalforsamlinger – den i januar og denne her i aften – være etableret en hel ny bestyrelse. Det synes jeg er godt. Der foreligger en ny opgave med et andet tidsperspektiv. Det kræver nye kræfter, nye ideer og nye engagerede mennesker.

Det har været vores tanke at lade ordet være frit, når formandsberetningen er aflagt og forhåbentlig godkendt af forsamlingen, og få tilkendegivelser fra salen om foreningens fremtidige mål. Jeg har sikret mig ordstyrerens accept af, at vi holder kaffe- og diskussionspause midt i forløbet af generalforsamlingen. Det vil sige, at lige om et øjeblik tager vi snakken, evt. diskussionen. Hvilken type hospice skal vi arbejde hen mod?

Hermed er formandsberetningen kommet til en ende. Tak for, at I har hørt på mig.

Til allersidst synes jeg, I skal høre det gamle lægeløfte, det Hippokratiske løfte. De ord gælder også i dag, og de har lidt med hospice at gøre.

Først og fremmest aldrig skade, stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste.

Troels Dolmer, formand.