Den 28. oktober 2025 holdt Støtteforeningen for Hospice Østjylland Temavælgermøde og Generalforsamling i Højvangen Kirke, der dannede en flot ramme om møderne.
Der var mødt ca. 150 medlemmer op for at høre de kommende regionsråds politikeres holdning til et kommende Hospice i Skanderborg og der var meget positive toner fra de otte politikeres side. De lagde bl.a. vægt på den store opbakning foreningen har, med over 1.400 medlemmer, og det engement der havde været gennem mange år.
Det der nu er vigtigt, er at holde dem fast på det efter valget, den 18. november 2025, så vi hurtigt kan få en Regionsrådsbeslutning, så vi kan igangsætte byggeriet.
Det politiske panel bestod af:
Anders Kühnau, Socialdemokratiet
Hanne Roed, Radikale Venstre
Purnima Erichsen, Det Konservative Folkeparti
Helle Jensen, Liberal Alliance
Bente Strager, Socialistisk Folkeparti
Anders G. Christensen, Venstre
Else Kayser, Enhedslisten
Johan Haarup Laursen, Danmarksdemokraterne
Generalforsamlingen.
Dagsorden til generalforsamling.
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Regnskab fremlægges til godkendelse.
4. Budget fremlægges.
5. Kontingent for kommende regnskabsår fastlægges.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Valg til bestyrelse. På valg er: Anders Christiansen, Viggo Rasmussen og Kristina Rytter,
alle er villige til genvalg.
8. Valg af suppleanter. På valg er: Johnny Mæhlisen og Carsten Kronborg. Begge er villige til genvalg.
9. Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er revisor H.C. Jensen,
og revisor suppleant Olaf Skjødt. Begge er villige til genvalg.
10. Eventuelt.
Formandens beretning samt regnskab og budget kan ses under ” Medlemmer – Generalforsamling”
Alle på valg blev genvalgt.
Under eventuelt orienterede formand Villy Helleskov, at han efter at have været formand i 12 år ønskede at give stafetten videre og takkede for den store opbakning han altid havde følt fra både medlemmerne og i bestyrelsen.
Den nye formand blev den nuværende næstformand Søren Erik Pedersen, der en særdeles erfaren person, har bl.a. været borgmester i Hørning, siddet i Skanderborg Byråd og er nuværende formand for oprettelsen af et friplejehjem i Hårby, så formandsjobbet er i gode hænder.
Villy Helleskov fortsætter i bestyrelsen som næstformand.
Villy Helleskov
