Formandsberetning 2011-12

 

Overskriften til sidste års generalforsamling var: Vi venter på Region Midt. Det gør vi ikke længere. Men vi ventede i 6 år.

En formandsberetning handler om det sidste foreningsår, der er gået, dvs. fra 1.sept. 2011 til 31 sug. 2012. Det ville nok være lidt ejendommeligt, hvis den sidste knap 1½ måned ikke blev omtalt. Den får også nogle ord.

 

Det har været et særdeles aktivt år. Meget har måske ikke været så synligt udadtil. Af det mere synlige kan jeg nævne, at vi igen i maj i år har været på gaden for at reklamere for sagen og igen i rigtig dårligt vejr, og vi har været til frivilligmesse.

Hospicepræst Ole Raakjær fra Kamilllianergårdens Hospice i Aalborg holdt i april et fantastisk spændende foredrag i Odder Kirkecenter. Hvordan hjælper vi hinanden, når livet bliver svært. Der er tanker derfra, som stadig fylder.

 

Det, der har fyldt allermest har været vores mange og forskelligrettede forsøg på fortælle politikerne, at det hospice, vi vidste skulle komme, afgjort skulle placeres i Skanderborg. Vi har nærmest bombarderet medierne med debatindlæg. Vi har mødt mange politikere f.eks. borgmestre og regionsrådspolitikere.

Som det nok er bekendt, blev vores projekt i Anebjergområdet i Skanderborg engang i april fejet af bordet af Region Midt. Inden for få dage lykkedes det at tilbyde en alternativ og glimrende placering ca. 10 km syd for Skanderborg som et forsøg på at komme Regionens ønsker i møde.

 

Afgørelsen har været skubbet ud og ud, først ventedes den i juni, så i august. Men det blev først den 26.september, at beslutningen blev taget i Regionsrådet, og det gik ikke vores vej på trods af alle vores væsentlige og velunderbyggede argumenter.

 

Det bliver ikke Skanderborg, som kommer til at huse det kommende hospice. Det bliver Brædstrup.

Det vil jeg knytte nogle få bemærkninger til.

 

Vi har længe vidst, at Regionsformand Bent Hansen var modstander af et hospice i Skanderborg. Det har han sagt adskillige gange og også direkte til os, engang vi sad i møde med ham. Så det er ikke nogen hemmelighed.

Han har sagt, at det ville blive for tæt på Hospice Søholm – som i en parentes bemærket modtager ikke engang halvdelen af de henviste, døende patienter, langt færre end de andre hospicer i Regionen, og derfor klart trænger til aflastning. Og han siger også, at afstanden til Sct.Maria Hospice i Vejle ville blive for stor. Og så kommer hospice endnu længere væk både i tid og i kilometre.

Det er ikke muligt at forstå Regionsformandens standpunkt.

 

At det skulle være Brædstrup blev 26.september bestemt af en sammentømret flok af Socialdemokrater, Radikale og SF og med økonomisk begrundelse. Men hvordan hænger det sammen med den økonomiske begrundelse?

 

Regionens egne økonomiske vurdering fortæller, at etablering af et hospice på bar mark f.eks. i Skanderborg formentlig ville blive billigst. Ombygning af et gammel hus indebærer oven i købet altid den velkendte risiko for fordyrelse. Så det kunne ikke være forklaringen.

Det tidligere Brædstrup Sygehus, hvor hospice nu skal placeres, ejes af Region Midt og nu kunne Regionen slippe af med omkring 1700 m2, altså en del af mange kvadratmetre der.  Fint nok.

 

Det var trods alt en saglig begrundelse, men de mange og vægtige argumenter for en anden og bedre placering sprang flertallet i Regionsrådet ganske ubesværet over.

f.eks.:

 

Der bør være bedst mulig trafikal infrastruktur af hensyn til pårørende og personale. Infrastruktur er bestemt ikke Brædstrups styrke.

Der foreligger klare analyser, som siger, at det er længere mod øst, der mangler hospicepladser.

Brædstrup kan ikke aflaste Hospice Søholm.  Folk fra Aarhus vil umiddelbart vil være ganske utilbøjelige til at tage den både lange og langsommelige vej til Brædstrup. Mon da ikke, Skanderborg havde været bedre?

Både Horsens og Skanderborg vil bedre kunne tiltrække de patienter, som ellers ville søge Sct. Maria Hospice i Vejle. I dag er 5 af de 12 pladser på Sct. Maria belagt af patienter fra Region Midt, og disse 5 pladser skal Regionen betale for. Også på det punkt er Brædstrup dårligst, fordi rejsetiden for mange vil være længere end til Horsens og Skanderborg.

 

Det måske mest deprimerende er, at det er kolossalt ødelæggende for græsrods- og frivilligt arbejde, når politikere sender det signal, som de har gjort her. 21 politikere ud af de 41 i Regionsrådet tromler henover et stor folkelig manifestation. Hvem vil i fremtiden lave græsrodsarbejde med risiko for, politikerne agerer, som de har gjort her?

 

Støtteforeningen for Hospice Østjylland vil ikke engagere sig i Brædstrup. Der er givetvis medlemmer af støtteforeningen, som bor sådan, at Brædstrup for dem ikke er nogen dårlig placering, og de skal bestemt støtte op om Brædstrup og den støtteforening, som nu er dannet der.

Jeg har i dag haft en telefonisk henvendelse fra formanden for den nydannede støtteforening i Brædstrup, tidligere borgmester Thorkild Skifter. Han forklarer, at man er på vej til at danne den selvejende institution, som skal drive det nye hospice. Støtteforeningen er meget lokalt funderet, og man ønsker ud over støtteforeningen at have en initiativgruppe, som kan repræsentere et meget større geografisk område, og man vil meget gerne have medlemmer også fra Skanderborgegnen. Vores støtteforening kan selvfølgelig absolut ikke have noget imod, at interesserede fra vores kreds støtter op om Brædstrup f.eks ved at tilmelde sig nævnte initiativgruppe. Vi har inviteret medlemmer fra støtteforeningen i Brædstrup til at deltage i vores møde i aften, og jeg ved, at der er et par repræsentanter til stede, og de vil gerne stå til rådighed for en snak.

 

Vi har i bestyrelsen drøftet foreningens fremtid og ser 2 muligheder. Den ene er at nedlægge foreningen, så snart det lader sig gøre i henhold til vedtægterne. Den anden mulighed, som vi gerne vil anbefale, er at lade foreningen være på stand by den næste tid og afvente, om Brædstrup bliver til noget. Vi vil meddele Regionen, at vi står klar, hvis det skulle gå sådan, at Regionen kunne ønske at gøre brug af vores tilbud. Kan vi se, at Brædstrup er godt på vej til at blive realiseret, vil vi så på det tidspunkt vurdere situationen. At lade foreningen fortsætte som hidtil ser vi ikke som en mulighed.

 

Vi ser meget gerne, at der kommer en diskussion om disse muligheder, når formandsberetningen om et øjeblik er til diskussion.

Om vi vælger den ene eller anden mulighed, er det indlysende, at der ikke skal opkræves medlemsbidrag for det kommende år, dvs, at medlemsbidraget er 0, og som situationen er, fremlægges der ikke noget budget for 2012-13.

 

Til sidst nogle generelle betragtninger:

 

Det arbejde, som vi i hospicestøtteforeningen har gjort, har ikke været omsonst.

Da vi startede op, var hospicefilosofi og mangel på hospicepladser et sjældent emne i medierne. Vi kan være stolte af, at vi har medvirket til, at rigtig mange mennesker i dag er vidende om hospicefilosofi – hospicetankegang.

Vi har påpeget den utilstrækkelige hospicekapacitet og været med til, at der overfor politikerne er blevet stillet krav om flere hospicepladser. Om et par år vil Region Midt kunne rose sig af at leve op til international standard på området – næsten – og dog kun næsten. Der burde være i alt fald 3 hospicepladser mere i Region Midt, end de 59, der nu bliver.

I medierne er palliation og ønsket om tilfredsstillende palliation blevet et næsten dagligt emne.

 

I støtteforeningens første tid arbejdede vi for et hospice, som skulle være et eller andet sted her mod sydøst i Regionen, men vi gjorde det uden at pege på nogen bestemt lokalisation. Først senere besluttede foreningens bestyrelse at arbejde for et hospice i Skanderborg. Det kommende Hospice bliver ikke placeret ideelt, men det kommer trods alt her mod sydøst.

 

Konklusionen er, at flere af de mål, vi stilede efter, nåede vi. Vi sejrede – lidt! Vi kan godt tillade os at være lidt stolte.

 

Tak for, at I har hørt på mig.